Når der skal pyntes til jul, kaster vi os typisk over pynten indenfor, mens den udendørs julepynt klares med et par nisser og nogle lanterner. Det er ikke uden grund, for i disse kolde vintermåneder rykker vi typisk sammen og hygger indendøre. Men i disse corona tider lyder anbefalingen fra Sundhedstyrelsen “Flyt sociale arrangementer udendørs så vidt muligt”. Risikoen for at blive smittet med coronavirus er nemlig mindre, hvis man er udendørs, fordi det er lettere at holde afstand, der er bedre luft, og der er typisk færre ting, som mange rører ved. Men at trække udenfor i en tid, hvor det er koldt og mørkt, kan kræve en vis portion kreativitet og vilje. Vi hjælper jer her lidt på vej med at skabe et hyggeligt og indbydende udendørs miljø der er nemt at gå til.