Hvordan skal dit julebord i 2023 se ud? Med udgangspunkt i 5 ideer til juleborddækning giver jeg mit bud på, hvordan et flot julebord kan se ud her i 2023. Vi kommer til at se nærmere på forskellen på juleborddækning til det store selskab versus det lille selskab. Vi dykker ned i, hvordan du kan gøre julebordet personligt, og vi går i detaljen med bordkort til julebordet, servietten og det stemningsskabende lys. Så scroll ned og få inspiration til pyntning af julebordet i 2023.

I dette blogindlæg får du inspiration til adventsdekorationer i 2023. Adventsdekorationen er nemlig en af julens mange traditioner og måske en af de traditioner, som mange husker fra deres barndom. Jeg husker særligt den evige diskussion mellem mine forældre om, hvordan adventskransen skulle se ud, med min far på den ene side, der synes en rigtig adventskrans er lavet af gran med hvide lys og røde bånd, og min mor på den anden side, der med sin kreative hjerne synes, at en adventskrans kunne se ud på mange forskellige måder. En diskussion, min far altid har tabt, selv om min mor, til tider, har forsøgt at imødekomme nogle af hans ønsker. Hvordan en adventsdekoration kan se ud i 2023, vil jeg her forsøge at give mit bud på, og jeg håber, du vil føle dig inspireret med disse ideer til adventsdekorationer 2023.

Julen er en tid på året, hvor hjem verden over bliver forvandlet til magiske oaser af hygge og stemning. Og i år, i 2023, ser vi en spændende blanding af tradition, bæredygtighed og nytænkning, når det kommer til juleudsmykning. I dette blogindlæg ser vi nærmere på julens farver i 2023 samt hvilke juletrends der gør sig gældende for julen 2023.

Når der skal pyntes til jul, kaster vi os typisk over pynten indenfor, mens den udendørs julepynt klares med et par nisser og nogle lanterner. Det er ikke uden grund, for i disse kolde vintermåneder rykker vi typisk sammen og hygger indendøre. Men i disse corona tider lyder anbefalingen fra Sundhedstyrelsen “Flyt sociale arrangementer udendørs så vidt muligt”. Risikoen for at blive smittet med coronavirus er nemlig mindre, hvis man er udendørs, fordi det er lettere at holde afstand, der er bedre luft, og der er typisk færre ting, som mange rører ved. Men at trække udenfor i en tid, hvor det er koldt og mørkt, kan kræve en vis portion kreativitet og vilje. Vi hjælper jer her lidt på vej med at skabe et hyggeligt og indbydende udendørs miljø der er nemt at gå til.