Efterårspynt til bordet og boligen

Lad din bolig afspejle årstiden

Vejret har den seneste uge, for alvor, vist sit efterårsansigt frem og med udsigt til den første efterårsstorm – ja, så kan man godt mærke det er efterår. For selv om at langt de fleste blade stadig er grønne, og vi forhåbentlig stadig får nogle varme solskinsdage i år, så kan man alligevel godt fornemme, at efteråret er over os. De første buske har skiftet til efterårsdragt og mellem alt det grønne titter gule blade frem. Det giver en naturlig lyst til at hygge indendøre, og skifte de lyse sommer farver ud med nogle dybere og kraftigere farver, som kan afspejle årstiden.

Lad dig inspirere af naturen til din efterårspynt

Efteråret har mange farver, og når boligen skal dekoreres, eller bordet pyntes, så er naturens farver et godt sted at finde inspiration. Lige nu modner blommerne, de første æbler er begyndt at drætte ned, og er man heldig at bo tæt på heden, kan man lige nu opleve det fantastiske syn af et helt lilla landskab af lyng der blomstrer.

Men ser man op mod trætoppene står det meste stadig grønt, trods kalenderen melder om efteråret og vejret er derefter. Men det er grønt på en anden måde, sommerens lyse grønne farver er blevet mørkere og mere dyb i farven. Så selv om at grøn nok langt fra er den første farve folk forbinder med efterår, så kan den dybe grønne farve alligevel godt give en intens efterårstemning.

Senere på efteråret begynder de varme orange røde farver at titte frem og forvandler landskabet til et farvemekka af orange nuancer, der understreges af kastanjerne, der drætter ned og blotter sit gyldenbrune indre.

Sidst, men ikke mindst, lige inden efteråret er slut, og alle træer står helt nøgne med bare grene, falmer de orange blade og landskabet forvandles endnu en gang til gul og brun.

Således har efteråret mange farver, og der er masse er af inspiration at hente. Her har vi dækket 4 forskellige efterårsborde inspireret af efterårets skiftende farver.

Det lyder måske dyrt og besværligt, sådan at indrette og dekorere efter årstiden, men tit er det kombinationen af farver, og fraværet af andre, der skaber stemningen. Tag eksempelvis de lyserøde og lilla nuancer, der her er sat sammen med mørke grene på en mørk og rustik dug, havde man istedet blandet disse med nogle farverige blomster på en lys dug havde stemningen været en helt anden. Det handler om at bruge de ting man har og udnytte naturens ressourcer – og ja, så kan det være, der skal suppleres med nogle få ting.

Så også disse indlæg:

Efterårsdekorationer ved hoveddøren

Stemningsfyldte efterårsborde

Trends i efterårets boligindretning 2017

⇩ Find alle varerne på billederne nederst på siden ⇩

Inspiration til haven 2019. Havefigurer og havepynt.
Inspiration til påske - vase med påskeophæng af papir
Moderne påskepynt 2019 - find inspiration til din påskeudsmykning
Inspiration til borddækning til konfirmation
Inspiration til boligindretning med levende lys 2019
Blåt julebord med blå tinsoldater og zink lysestager

Pyntede juleborde 2018

Juledagene nærmer sig, og inden længe sidder vi alle om det ene julebord efter det andet. Skal du stå for et af årets mange julearrangementer, har du måske allerede gjort dig tanker om bordopdækning og julebordpynt. Ellers giver vi dig her inspiration til at dække det smukkeste julebord, uanset om du er til et klassisk rødt julebord eller et mere moderne julebord med blåt julebordpynt.
Julepynt i glasklokke - nisserne fra Nääsgränsgården

Julepynt i glasklokker

Juledekoration 2018 - kalenderlys glas med papirklip og lyskæde
Find inspiration til din adventskrans 2018 - rød hvid adventsdekoration med krybbespil