Dæk et flot bord med en bordløber fra Ekelund
Der findes intet mere indbydende end et veldækket bord. Herved føler man sig velkommen og værdsat som gæst, og er bordet veldækket, ja, så kan man også være ret sikker på, at værten har gjort sig lige så umage med maden. Men at have en spændende dug, der passer til enhver lejlighed og årstid, kan være en dyr fornøjelse. Ofte holder folk sig til de klassiske ensfarvede, som man aldrig går helt galt i byen med. Måske netop derfor er bordløberne fra Ekelund gået hen og blevet utrolig populære, fordi man her kan sætte kulør på bordopdækningen for bare nogle få hundrede kroner. Lægger man en flot bordløber hen over en klassisk ensfarvet dug, kan denne være med til at give dugen karakter og gøre bordopdækningen langt mere spændende.
Her på Neder Kjærsholm Hovedgaard er de unikke tekstiler fra Ekelund blandt nogle af grundstenene, når vi bygger vores udstillinger op i Stalden. Vi har fra start tabt vore hjerter til det svenske firma, som i dag fylder mere og mere i vores fysiske butik.
Ekelund – et firma med fornemmelse for sin tid
Den familieejede virksomhed, med rødder helt tilbage til 1700 tallet, producerer i dag enestående tekstiler af utrolig høj kvalitet. Ofte plejer vi at sammenligne dem med danske Georg Jensen. Med en fin fornemmelse for tidens trends og tendenser formår de både at fastholde det klassiske og tidsløse og samtidig producere tekstiler, der er som skabt til den moderne bolig. De favner bredt med en unik forståelse af den tid, vi lever i, hvilket også kommer til udtryk i deres miljø profil. I 2013 tog de de første skridt frem mod en bæredygtig produktion og modtog i 2016 GOT certifikatet. I dag er alle deres tekstiler økologiske og produceret under bæredygtige forhold.
En bordløber kan bruges til mange formål
En bordløber kan bruges på mange måder og i mange sammenhænge – den kan lægges på langs af bordet, hvormed den markerer midten, eller den kan lægges på tværs af bordet og markere hver kuvert. At lægge løberen på langs af bordet er typisk ideelt til et større bord, hvor der skal sidde mange ved. Modsat så kan det være en god ide at lægge løberen på tværs af bordet, hvis man kun er ganske få mennesker – det giver en mere intim fornemmelse og er med til at skabe et rum. Herudover er der mange, der også ynder at bruge bordløberne på sofabordet, som ellers i den sammenhæng kan være en lidt overset størrelse.
Sådan fremhæver du farverne i bordløberen
Når du dækker bord, bestemmer du hvilken farve i bordløberen, der skal være dominerende. Ja, du læste rigtigt! Du kan bestemme, hvilken farve dine gæster skal bemærke. Vælger du den øvrige bordpynt med omhu, kan disse elementer nemlig være med til at gøre visse farver mere eller mindre fremtrædende. En effektiv måde at gøre det på er at dække bord med 2 løbere, hvor du lægger din Ekelund løber ovenpå en ensfarvet løber, som herved danner bort rundt om løberen. Herved fremhæver den ensfarvede løber disse nuancer i den øverste løber. Dette er i øvrigt også en god måde at markere løberen på og gøre den mere elegant. Foruden en ensfarvet bordløber kan tallerkener, glas og den øvrige bordpynt også være med til at trække farvenuancer frem i bordløberen. Når først man begynder at lege med disse virkemidler, vil man blive forbavset over, hvor meget ens bordløber kan ændre udtryk blot ved at ændre på farve kombinationerne.
Se også disse indlæg:
⇩ Find alle varerne på billederne nederst på siden ⇩
No products found which match your selection.
Farvede glasvaser og andet farvet glas til boligen
Tørrede blomster og buketter til boligen
Ideer til en personlig mors dags gave 2020
Skab lys i vintermørket med flotte fyrfadsstager
Brug din lyskæde indendørs efter jul
Inspiration til pyntning af lanterner
Skab en hyggelig indretning med levende lys
Pynt hjemmet med søde ballerina figurer
Forårspynt til vindueskarmen