Farvede glasvaser og andet farvet glas til boligen
Farvet glas er gennem de seneste år gået hen og blevet utrolig populært igen, og dette er en tendens der kun synes at fortsætte. Vin- og vandglas trender i mange forskellige farver, – sidste jul så vi hvordan julekugler i farvet glas vandt indpas (og der kommer mere den kommende jul), og her i sommermånederne synes mange af tidens små og store nips også at være i farvet glas. Du får her lidt inspiration til, hvordan du kan bruge farvet glas i din boligindretning.
Sommerindretning med farvet glas
Kalenderen skriver juni måned. Sommeren er over os og lyset er for alvor vendt tilbage. Solens stråler vælter ind gennem vinduerne og varmer vores huse op og giver fornyet energi efter en mørk vinter. Men lige så lækkert det er, når lyset vender tilbage, lige så udfordrende kan det være at indrette en spændende vindueskarm, når solens stråler bager ind gennem vinduet. Solens stråler gør vores potteplanter knastørre på rekord tid, træ og træfigurer tørre ud og stearin smelter. Sommermånederne kalder på en nyindretning af vindueskarmene som tager højde for lyset og solens stråler, og her er glas bare ideelt. Når solens stråler rammer glasset får det liv og karakter. Det skaber dybde i glasset og farverige reflektioner spejler sig i vinduesrammen, der ændrer sig hen over dagen.
Farvet glas på 3 forskellige måder
Når vi indretter vores bolig med farvet glas, kan vi gribe det an på forskellige måder afhængig af, hvilket udtryk vi ønsker. Generelt gælder det dog, at det altid er godt at skabe kontraster mellem de ting man sætter sammen. En god kontrast til glas, der ofte er meget let i udtrykket, kan være noget flot keramik som passer i farven til glasset. Det giver et spændende og varieret udtryk, og giver noget tyngde glasset kan spille op imod.
En anderledes, omend noget mindre kontrast, kan være at sætte en buket tørrede blomster i en flot vase af farvet glas. De tørrede blomster, som også er in lige nu, har et noget tungere udtryk end en frisk buket blomster, og dermed giver de noget tyngde til det ellers ret lette glas. Se også vores seneste indlæg om tørrede blomster.
En anden tilgang kan være at sammensætte forskellige glasartikler med samme farve, men med vidt forskellige form. På den måde skaber farven sammenhæng, mens formen giver variation. Her opstår der en dynamik, ikke bare fordi der er forskellige former i spil, men også fordi tykkelsen og overfladen på glasset varierer og dermed tager imod lyset på forskellige måder. Hvad der umiddelbart kan synes meget konformt kan blive utrolig interessant at se på, særligt når solens stråler brager igennem glasset og giver det liv.
En tredje tilgang kan være at kombinere nogle glasartikler med samme udtryk, men i forskellige farver. Det giver en vis ro, når emnerne har det samme udtryk, mens farverne er med til at skabe variation. På det alle første billede har vi eksempelvis sammensat en masse små vaser i samme stil, men i 5 forskellige farver. En opstilling som denne kan netop klare mange forskellige farver, fordi udtrykket på vaserne er så ens.
Dæk et flot bord med farvet glas service
Det er dog ikke kun i indretningen at farvet glas trender. Farvet glas service er også utroligt populært for tiden. Det være sig farvede vand- og vinglas, farvede glasskåle, kander og karafler af farvet glas m.m.
Det farvede glas er med til at give det dækkede bord et personligt og varieret udtryk, hvor der leges med farverne og det indre legebarn kommer til udtryk. Uanset om man vælger at give den knald på paletten, og bruge mange farver, eller om man vælger at holde sig til den samme farve, eller de samme nuancer, så bidrager det farvede glas til det dekorative udtryk på en helt anden måde end et almindeligt klart glas. På samme måde, som med nips til boligen, så kan det også være rigtig flot at bruge kontraster i en flot bordopdækning. En farvet glasskål sat sammen med et rustikt træfad, en let glas karaffel kombineret med en kande af keramik, eller et farvet vandglas til en rustik stentøjstallerken gør netop dette.
Tag et kig på billederne og lad dig inspirerer.
Alle varer der er brugt i indlægget kan findes i webshoppen.
Kan du ikke finde det du søger så er du mere end velkommen til at kontakt os.
Del dette opslag med venner
Se også disse indlæg:




