Find inspiration til din adventskrans 2019
Julen står for døren og lige om lidt har vi første søndag i advent – har du overvejet, hvordan din adventskrans skal se ud i år? Er du til en flot adventsdekoration, der kan stå på bordet, eller en mere traditionel adventskrans til ophæng? I dette indlæg giver vi dig inspiration til at årets adventskrans 2019.
DIY adventskrans på den nemme måde
På Neder Kjærsholm Hovedgaard elsker vi jul og ser hvert år frem til at få lov til at pynte Stalden, vores fysiske butik, med alt det julepynt hjertet begærer. Vi elsker at lave små juledekorationer og lave kreative påfund, der kan forvandle selv det mest kedelige stykke brugskunst til noget der ligner en halv million. Vi sætter en ære i at inspirere vores kunder, give dem nye ideer med hjem og give dem lysten til skabe deres egne diy projekter. Derfor har vi i vores sortiment rigtig mange simple adventsstager, som man nemt og enkelt kan lave sin egen diy adventskrans omkring. For at skabe en flot adventsdekoration behøver man nemlig ikke at lave det hele fra bunden af, en base at bygge dekorationen op omkring kan tit gøre det nemmere og mere overskueligt.
Adventskrans til ophæng
En adventskrans kan i dag tage mange former og kan være alt fra fire fine lys, der stilles på en bakke med lidt forskellige pyntegenstande, til den store forkromede adventskrans pyntet med grønt fra skoven og fine blomster og kogler. Hvad man vælger er en smagssag,- og et spørgsmål om kreativ formåen. Men hvor en adventskrans til ophæng tidligere krævede en hel del fingerfærdighed for at få bundet en krans, pyntet den og lavet et flot snor ophæng, så er det i dag anderledes nemt. En enkel adventskrans af metal kan nemt fyldes med mos, gran, blomster, julekugler eller hvad man nu ønsker at fylde i sin adventskrans. Det kræver således ikke alverden at lave en flot adventskrans.
Som alternativ til en adventskran til ophæng kan man vælge at hæve sin adventsdekoration op på en kageopsats, på den måde får man mere højde på og der er alligevel mulighed for at lade grene mm hænge ned og skabe fylde.
Blandt vores nye adventsstager i år har vi også en adventskrans der hænger fra et lille stativ, denne er også et god alternativ til den traditionelle hængende adventskrans.
Adventskrans med led lys
LED lys har aldrig været mere populære end de er nu, og samtidig har udvalget aldrig været større. Vi har i år udvidet vores sortiment af LED lys markant, med nye farver, former og nye væger. Derfor er det også værd at overveje om ikke årets adventskrans skal være med LED lys. Vi har i år lavet 2 adventsdekorationer med LED lys, en med vores nye grønne stagelys og en med små LED fyrfadslys. LED lysene har den fordel, at de ikke udgør en brandfare, så dels skal man ikke være bange for at glemme lysene, men man er også anderledes fri til at pynte dekorationen – let antændelige materialer kan anvendes og endda placeres lige op af lyset. Samtidig har man den luksus at timer funktionen gør, at lysene tænder og slukker af sig selv samme tid hver dag – og er der noget mere hyggeligt at komme hjem til end en tændt adventskrans der står og lyser i mørket?
Tag et kig på vores adventsdekorationer og lad dig inspirere. Se også vores store udvalg af adventsstager her.
Se også disse indlæg fra sidste år:
Find inspiration til årets adventskrans 2018
⇩ Find alle varerne på billederne nederst på siden ⇩
No products found which match your selection.
Ideer til din adventskrans 2022
Find inspiration til din adventskrans 2020
Find inspiration din til adventskrans 2019
Find inspiration til årets adventskrans 2018
Inspiration til årets adventskrans /adventsdekoration 2017
Inspiration til adventskransen 2016