Find inspiration til din adventskrans 2020
Hvordan skal din adventskrans 2020 se ud? Ja, måske har du allerede gjort dig overvejelser om, hvordan din adventsdekoration skal se ud i år og mangler blot den sidste inspiration, eller måske er du helt på bar bund? Uanset hvad, så giver vi dig her inspiration til din adventskrans 2020.
Start din adventskrans med en adventsstage
Synes du det er svært at komme i gang med adventsdekorationen, kan du med fordel starte med en adventsstage. Det giver dig en ramme at arbejde indenfor, som ofte gør det nemmere at få startet. I dag findes der et utal af forskellige adventsstager – lige fra de helt små til kertelys, til store kurve med lysholdere i, til de helt enkle kranse med blot 4 lysindsatser. Udvalget er stort og du kommer lagt for blot 100 – 200 kr.
Lægger du lidt mos eller gran i bunden på en adventsstage, så er det begrænset, hvor meget mere pynt der skal til, før du har en flot adventsdekoration. Et par nisser og nogle kogler, nogle små fine julekugler, nogle kunstige blomster eller lidt glimmer belagt dekorations materiale er alt hvad der skal til. Den samme adventsstage kan varieres på et utal af måder og skifte udtryk fra år til år – på den måde kan det være givet godt ud af bruge lidt penge på en adventsstage.
En nem adventskrans
Er du ude efter en nem, men samtidig flot og elegant adventskrans kan du med fordel købe en færdig krans, som du kan sætte nogle flotte lysspyd i og eventuelt tilføje en lille smule pynt, hvis du vil give den et personlig touch. Som eksempel her på har vi brugt en kunstig eukalyptus krans, som vi har pyntet med to forskellige slags kunstige tørrede blomster. I adventskransen har vi sat brune lysspyd med grønne krone lys i, der giver den lidt farve.
I et andet eksempel har vi brugt en kunstig krans af lærkegrene med små tidselblomster. Kransen har vi lagt på en lille røgfarvet opsats. I midten af kransen er der placeret 4 hvide bloklys, og som et lille personligt touch, har vi hængt et par små maileg skøjter ved.
Begge kranse kan bruges på mange andre måder efter jul og er dermed meget mere end en adventskrans.
Adventsdekoration med blomster
Skal du være med på moden skal adventskransen 2020 indeholde blomster, friske, tørrede, kunstige eller indfarvede blomster. En adventsdekoration af denne karakter kræver måske lidt mere håndelag, men bygger du dekorationen op omkring en adventsstage, får du meget givet. Vi har eksempelvis lavet en adventskrans til ophæng i et stativ, hvor der er en lille kurv rundt langs kransen, som man kan fylde med det man lyster. Her er det nemt at fylde kransen med mos eller oasis og stikke blomster i.
I et andet eksempel har vi taget nogle få buketter af tørrede blomster og klippet dem op i mindre stykker. Herefter er de blandet og bundet på en simpel messingfarvet adventskrans med ståltråd.
Du kan se vores udvalg af adventsstager, lysspyd, adventstal mm. her.
Alle varer der er brugt i indlægget kan findes i webshoppen.
Kan du ikke finde det du søger så er du mere end velkommen til at kontakt os.
Del dette opslag med venner
Se også disse indlæg:





