Find inspiration til påskeborddækning 2020
I dette indlæg får du inspiration til en flot påskeborddækning anno 2020. Det er efterhånden nogle år siden vi sidst har været omkring påskebordet og det er derfor tid til ny inspiration. For selvom farven gul hører påsken til, så betyder det ikke nødvendigvis, at bordpynten til påskebordet skal være gul. Moden ændre sig konstant og her er farverne på påskebordet ikke nogen undtagelse.
Placeringen af bordpynten på påskebordet
Når bordpynten skal placeres på påskebordet kan man vælge at gøre det på flere forskellige måder. Som vist, på det første påskebord, kan man vælge at centerere påskepynten på midten af bordet og lave små udløbere derfra. På denne måde kan man lave én stor dekoration som pynt til hele bordet. Denne måde at gøre det på er særlig god til et mellemstort bord med plads til 8-12 personer. Bliver bordet for stort kan det hurtigt komme til at føles tomt ude i enderne, og så skal man istedet vælge at sprede pynten lidt mere. Dette kan man enten gøre ved at fordele bordpynten jævnt hen af påskebordet, som vi har gjort det på bord 2 og 4, eller man kan vælge at samle påskebordpynten i mindre grupper, som bliver fordelt jævnt som på bord 3 – eventuelt med en overvægt i midten. Hvad man vælger er et sprøgsmål om smag og behag og afhænger også af, hvor meget andet man skal have plads til på bordet.
Påskeborddækning i moderne farver
Det helt klassiske påskebord er gult med gule påskekyllinger, og mens farven gul har været frygtelig umoderne i mange år, så er gul nu gået hen og blevet den helt store modefarve. Og der findes da heller ikke noget mere forfriskende end et klassisk gult påskebord, med gule påskeliljer der emmer af forår. Der kan derfor være god grund til at vælge en klassiske borddækning, for selv om at farven gul måske går af mode igen, så er gul altid på mode i påsken. Der er derfor ikke noget forgjort ved at købe gult til din påskeborddækning, for det vil med garanti holde i mange år.
Vi har her lavet to gule påskeborde, det ene har bare fået et lille gult pift, i form af nogle enkelte kunstige gule ranunkler der er lagt hen af bordet, mens det andet har fået hele armen. Dette bord er dækket med en klassisk påske bordløber fra Ekelund med motiv af påskeliljer, hvor på vi har lavet små øer af pynt med klare glasvaser med forårsblomster og enkelte gule påskekyllinger fra Nääsgränsgården. Et bord som dette er både moderne og klassisk på en og samme tid.
Selv om at gul er blevet voldsom moderne, så er det ikke ensbetydende med, at påskebordet skal være gult. Gul er nemlig også en meget kraftig og dominerende farve, og er man ikke til det, så er der heldigvis også talrige muligheder for at dække et flot påskebord med andre mode farver.
Blandt tidens modefarver finder vi de brændte jordfarver, som også gør sig rigtig godt på et flot dækket påskebord. Vi har her dækket et bord på en klassisk hørdug pyntet med rustikke lerpotter fyldt med redemateriale, vagtelæg og fjer. Blandt lerpotterne har vi stillet nogle af Nääsgränsgårdens fantastiske påskekyllinger i afdæmpede farver og små flaskeformede lysestager fyldt med fjer. Under hver tallerken har vi lagt en mokka farvet jute dækkeserviet som er med til at fremhæve de brændte jordfarver.
Tag et kig på billederne og lad dig inspirere – og se eventuelt også nogle af vores andre påske indlæg nedenfor.
Alle varer der er brugt i indlægget kan findes i webshoppen.
Kan du ikke finde det du søger så er du mere end velkommen til at kontakt os.
Del dette opslag med venner
Se også disse indlæg:






