Forårspynt til vindueskarmen

Kunsten at pynte en vindueskarm

Forårspynt til vindueskarmen – det lyder lige til, men kan være så utroligt svært. Vi har dem alle sammen, og med mindre man tilhører den lille gruppe af arkitekter der mener at pynt i vindueskarmen er forstyrrende for det arkitektoniske udtryk, ja,- så skaber hver enkel vindueskarm, i de enkelte hjem, ramme om huset små nips og grønne planter.

Mens nogle synes at have held med at placere ting ganske tilfældigt i vindueskarmen, så kan det være en ganske anden historie for andre. Selv indrømmer jeg gerne, at det kan være svært – særligt hvis man har mange tæt placerede vindueskarme. Det kan hurtigt virke udstillet, overfyldt eller rodet. Jeg har derfor forsøgt at sammensætte 3 gode råd, som du kan bruge næste gang du skal pynte din vindueskarm.

Skab dynamik mellem din pynt til vindueskarmen

En god tommelfingeregl er altid at sætte ting sammen i forskellige højder – det gælder vindueskarmen såvel som andre steder. Forskellige højder er med til at skabe dynamik og efterlader plads i opstillingen til hver enkel ting, hvorimod ting i samme højde giver et fladt udtryk uden hierarki, hvor alt skal konkurrere om den samme plads. Har man at gøre med mange ting i samme højde, kan man med fordel hæve nogle af tingene op på et lille podie – det kan være på en lille stak bøger, en lille æske, et stykke træ eller selve vinduesrammen.

Skab fokus i vindueskarmen

Herudover kan det være en god ide at udvælge, hvad det er der skal have plads og tage fokus. Placeres for mange vigtige emner sammen har tingene det med at tage fokus fra hinanden. Omvendt så kan for få ting i en vindueskarm hurtigt få vindueskarmen til at virke bar og upersonlig. Derfor handler det om at sætte de betydningsfulde genstande, som man gerne vil sætte fokus på, sammen med nogle mere neutrale ting, som ikke fjerner fokus fra objektet med derimod er med til at ramme det ind. Eksempler på neutrale ting kan være grønne planter, en stak af bøger, vaser eller fyrfadsstager med en rolig overflade, lysestager, sten eller en buket blomster, der kan være med til at understrege farverne i de ting der skal have plads og fokus.

Lav plads til ro

En sidste ting man skal holde sig for øje er placeringen i vindueskarmen. En af de store faldgrupper er at komme til at lave en symetrisk vindueskarm. En sådan vindueskarm kan hurtigt komme til at ligne et alter, hvor to ens objekter flankerer hvert hjørne af vindueskarmen. Her kan man med fordel lade vægten ligge i et af hjørnerne og måske kun dekorere halvdelen af vindueskarmen. På den måde skabes der noget ro i den anden side, som kan være med til at give et meget mere let udtryk – særligt hvis man har mange tæt placerede vindueskarme, kan en fyldt vindueskarm hurtigt komme til at virke tung. Har man derimod en enkeltstående vindueskarm, kan man uden problemer fylde hele vinduekarmen, så længe der tages højde for de to ovenstående punkter.

Det handler således om at skabe en dynamisk opstilling, hvor kun få ting er i fokus, mens øvrige emner, og pladsen omkring, skal være med til at understrege og skabe ro.

Så evt. også disse indlæg fra sidste år:

Vaser som pyntegenstande

Inspirerende forårsdekorationer

Skab stemning ved fordøren med en påskekrans

⇩ Find alle varerne på billederne nederst på siden ⇩

Inspiration til haven 2019. Havefigurer og havepynt.
Inspiration til påske - vase med påskeophæng af papir
Moderne påskepynt 2019 - find inspiration til din påskeudsmykning
Inspiration til borddækning til konfirmation
Inspiration til boligindretning med levende lys 2019
Blåt julebord med blå tinsoldater og zink lysestager

Pyntede juleborde 2018

Juledagene nærmer sig, og inden længe sidder vi alle om det ene julebord efter det andet. Skal du stå for et af årets mange julearrangementer, har du måske allerede gjort dig tanker om bordopdækning og julebordpynt. Ellers giver vi dig her inspiration til at dække det smukkeste julebord, uanset om du er til et klassisk rødt julebord eller et mere moderne julebord med blåt julebordpynt.
Julepynt i glasklokke - nisserne fra Nääsgränsgården

Julepynt i glasklokker

Juledekoration 2018 - kalenderlys glas med papirklip og lyskæde
Find inspiration til din adventskrans 2018 - rød hvid adventsdekoration med krybbespil