Havefigurer og pynt til haven 2019

Så er sommeren her endelig, og der er rig mulighed for at sidde i de gode havemøbler og nyde synet af dine havefigurer og lanterner, som pryder udelivet. Lige nu er haven det foretrukne sted for mange af os, der er så heldige at have sådan en, og pynt til haven er bare hyggeligt for både dig og dine gæster. Slyngplanter på et blomsterstativ og havefigurer i beton og jern er medvirkende til at du får mere lyst til at være udenfor i sommermånederne. Bor du i lejlighed, kan du let skabe hyggestemning på altanen eller terrassen med en udendørs lanterne til fyrfadslys og et lille cafésæt i jern kan gøre underværker. Hvis du investerer i et fuglebræt, kan du være så heldig at få besøg af havens fugle, der vil elske at komme forbi for at spise brødkrummer og frø. Suppler med nogle flotte krukker, som kan udgøre et farverigt bagtæppe på din altan, alt efter hvilke blomster, du vælger at putte i dem. Du kan skabe et hyggeligt udeliv med havepynt i beton eller en havefigur i jern.

Forskere og biologer opfordrer til, at vi lader haven vokse vildt og tager en slapper på terrassen i stedet for at fjerne ukrudt og gøre plænekanterne snorlige. Det vil tiltrække både bier og fugle, som du så kan nyde synet af, mens du slikker sol i en behagelig havestol på din terrasse. I stedet for at knokle i haven, kan du dekorere og udsmykke den med flot havepynt.

Pynt til haven for enhver smag

Pynt til haven kan være mange forskellige ting. Nogle forbinder ting til haven med grimme havenisser og kulørte lamper. Sådan behøver det slet ikke være. Hvis du godt kan lide havefigurer, findes der faktisk nogle super søde havenisser, som ikke skæmmer dit udsyn fra havestolen. De har endda navne, så du kan gå og snakke lidt med dem, hvis du nu alligevel ikke helt kan lade ukrudtet i bedene være. Havenisserne Bruno, Nalle, Silas og Fritz lægger gerne øre til, hvordan verdenssituationen ser ud. Store og små betonfigurer til haven er også super populært. Især havefigurer, der forestiller fugle, katte, egern og pindsvin er nogle af bestsellerne her på Neder Kjærsholm. Selv er vi ret vilde med de store englefigurer i beton, jern og polyresin. Du kan supplere de ensfarvede havefigurer med de skønne keramiksvampe, der både gør sig godt i et havebed og i en dekoration ved fordøren. De findes i et væld af farver og lyser selv den mest skyggefulde plet op.

Er du en rigtig haveentusiast med havedam eller springvand, har vi også mange forskellige haveskulpturer, som passer ind i netop det miljø. En flot figur til havedammen er næsten et must. Frække ænder eller blomster af jern, der kan stikkes ned i jorden ved vandkanten kan være med til at give et humoristisk eller et romantisk look. Havekunst er medvirkende til et spændende og hyggeligt udeliv i haven.

Indret din have med små hyggekroge

Du kan med fordel stille en havebænk på et strategisk godt sted i din have, så du kan nyde synet af dine havefigurer fra en anden vinkel end fra terrassen. Det er dejligt at indrette haven, så du kan følge med solen rundt i løbet af dagen. Hvis du hellere vil nyde det gode vejr i skyggen, kan du stille udendørs møbler på skyggefulde steder, f.eks. under et stort træ eller i nederste hjørne af haven. Det er også super hyggeligt at stille små betonfigurer til haven rundt omkring i kanten af havegangen eller i blomsterbedet. Det er noget så hyggeligt at støde på en høne i jern, når man følger havestien om i baghaven. Og senere blive overrasket over en frø med kongekrone, som længelsfuldt sidder og venter på sit prinsessekys. Du kan også hænge flotte havelanterner op i træerne eller stille dem langs havestien.

Nyd dyrelivet i haven

Vender dit køkkenvindue ud mod haven, kan du få stor glæde af et fuglefoderhus i umiddelbar nærhed af vinduet. Mens du nyder din morgenkaffe eller din frokost ved køkkenbordet, kan du iagttage de mange forskellige fuglearter, som kommer forbi, når de finder ud af, der er mad at hente. Et foderbræt til fugle kan også anvendes som et fuglebad i sommermånederne, hvor vores flyvende venner måske ikke lige savner føde i så høj grad. Det er simpelthen så morsomt at betragte en solsort, der holder poolparty i din have. Hører du til altanfolket, findes der mange fine betonfigurer på pind, som kan stikkes i jorden i en blomsterkrukke på altanen. Hvem siger egentlig, et pindsvin i beton ikke kan bo på 1.sal?

Se også disse indlæg:

Figurer til haven der skaber liv

Lanterner til haven

Skab plads til hyggekroge i terrasse indretningen

⇩ Find alle varerne på billederne nederst på siden ⇩

No products found which match your selection.

Inspiration til adventskrans 2019 - grønne led lys
Inspiration til efterårsdekoreret lanterner
Inspiration til haven 2019. Havefigurer og havepynt.
Inspiration til påske - vase med påskeophæng af papir
Moderne påskepynt 2019 - find inspiration til din påskeudsmykning
Inspiration til borddækning til konfirmation
Inspiration til boligindretning med levende lys 2019
Blåt julebord med blå tinsoldater og zink lysestager

Pyntede juleborde 2018

Juledagene nærmer sig, og inden længe sidder vi alle om det ene julebord efter det andet. Skal du stå for et af årets mange julearrangementer, har du måske allerede gjort dig tanker om bordopdækning og julebordpynt. Ellers giver vi dig her inspiration til at dække det smukkeste julebord, uanset om du er til et klassisk rødt julebord eller et mere moderne julebord med blåt julebordpynt.
Julepynt i glasklokke - nisserne fra Nääsgränsgården

Julepynt i glasklokker