⇩ Find alle varerne på billederne nederst på siden ⇩

Det regnes almindeligvis for at være god takt og tone ikke at ankomme tomhændet til en middag eller festlighed i et privat hjem. Det handler naturligvis om værtindegaven – de små gaver, der gives som en gestus til værten. Her op til påske mødes vi på kryds og tværs til diverse påskefrokoster og festlige lejligheder, og hvis ikke man skal komme med en værtindegave her – hvornår så?

Den personlige værtindegave

Når man skal finde en værtindegave kan man være tilbøjelig til at gå efter det hurtige og sikre valg: en buket blomster, en flaske vin eller en æske chokolade, hvilket kan være fint. Men vil man gerne sige mere og andet end tak for invitationen, kan man med fordel finde en personlig gave, som er valgt med omtanke. På den måde giver man lidt af sig selv og viser modtageren, at man har lagt tid og overvejelser i gaven. En sådan gave har en høj værdi, uanset prisen, det er ikke bare en tilfældig flaske vin, der er revet ned fra hylden, men en særlig udvalgt gave, som fortæller noget om giver og om modtager. Og ja, sommetider rammer man ikke helt plet, men skærer man det ind til benet, så har man med gaven givet en portion kærlighed og omtanke, hvilket i sidste ende må være det en værtindegave skal symbolisere.

Pak din værtindegave flot ind

Har man gjort sig den umage at finde en personlig værtindegave, kan man også med fordel pakke den fint ind. En flot indpakket gave gør altid indtryk og får modtageren til at føle sig værdsat. Her kan man enten vælge en cellofan indpakning eller en traditionel papir indpakning – hvilken løsning man skal vælge afhænger af situationen og gavens indhold. Kommer der mange kan en cellofan indpakning være en god ide, så værten ikke skal bruge tid på at pakke op med det samme, hvor han/hun har travlt med at byde velkommen. Herudover kan en cellofan indpakning også være fint til en gav der er flot opstillet – det kunne være ting der er stillet an på en bakke, eller noget der kommer i en flot æske.
Er man blevet inviteret til et mindre selskab, er en papir indpakning altid mere spændende – både for giver og modtager. Vælger man et helt neutralt papir, giver det mulighed for selv at tilføje pynt – det kunne være et lille vedhæng, en blomst der er bundet ved eller blot nogle fine bånd. I Stalden er vi begyndt at folde små poser som gaveindpakning til ting, der ellers kan være svære at pakke ind. Du kan se, hvordan du folder en fin gavepose HER

13 små værtindegaver til under 150 kr.

  1. Kaffesæt med 2 kaffekrus,  6 kork bordskåner og en pakke servietter – 109 kr.
  2. En flot kvalitets karklud fra Ekelund – 89 kr.
  3. To liggende blomsterformede glasvaser – 70 kr.
  4. To små zink lysestager med 4 bedelys – 60 kr.
  5. Lille kagedåse med påskehare figur bundet på toppen (måske med hjemmebagte småkager) – 67 kr.
  6. Tre flotte glas påskeæg – 105 kr.
  7. Kunstig stedmoderblomst i sød lille potte – 89 kr.
  8. Hurricane glas med bloklys og bakke – 114 kr.
  9. Sød lille glas gris med lille gris i maven – 125 kr.
  10. Fire små fåremælkssæbe får – 80 kr.
  11. 4 stk.  blomster på pind – 112 kr.
  12. Påskekylling med tre små påskekyllinger – 114 kr.
  13. Tre flotte porcelæns blomsterløg – 105 kr.
Nips til haven og terrassen - inspiration til terrasse indretning
Farvet glas - små glasskåle i flotte farverNeder Kjærsholm Hovedgaard
Ideer til indretning med tørrede blomster
Personlig mors dags gave 2020
Moderne påskeborddækning med vagtelæg og påskekyllinger i brændte farver
Badeværelses bakke med fyrfadslys
Inspiration til konfirmations bordpynt 2020
Indendørs lanterne med lyskæde
Inspiration til adventskrans 2019 - grønne led lys