Inspiration til årets juledekoration 2018

Hvordan skal årets juledekoration se ud?

December måned nærmer sig, og hvis ikke man allerede er nået så langt, er det ved at være på høje tid at tænke på, hvordan årets juledekoration skal se ud. Skal det være en traditionel juledekoration? Hvor meget må den fylde? Og hvor lang tid vil du bruge på at lave den? Vi har lavet en række forskellige juledekorationer – store og små, nemme og mere komplicerede og traditionelle og moderne. Tag et kig og lad dig inspirere.

Den lille nemme juledekoration

Der findes efterhånden en del forskellige julestage glas, som kan pyntes efter temperament. Dette er en af de nemme løsninger, hvor man med forholdsvis få elementer kan skabe en rigtig sød lille juledekoration. Mulighederne er mange, selv om løsningen er enkel. Drys lidt kunstig sne i bunden og sæt en sød figur i glasset – det er alt, hvad der skal til. Vil man derimod gerne gøre lidt ekstra ud af det, kan glasset stilles på et fad, der kan pyntes med sne, mos eller hvad fantasien nu rækker til. Det giver stagen mere volumen og en større kreativ frihed.

Brug dine julekugler i juledekorationen

Sidste år lavede vi et indlæg om, hvordan man kan bruge sine julekugler på andre måneder end på juletræet. En af de muligheder, vi ikke kom omkring, var at bruge dem i juledekorationen, hvilket er en oplagt måde at forlænge levetiden på ens juletræspynt på. Mulighederne er mange, og man behøver ikke være udpræget kreativ for at lave en flot juledekoration. En masse julekugler i en flot farvekombination lagt tilfældigt i et fad kan være overraskende flot. Er man derimod i det kreative hjørne, kan kuglerne anrettes sirligt på et fad og kombineres med kunstige blomster, julefigurer eller små fyrfadsstager, som kan være med til at give juledekorationen ekstra stemning.

Giv din juledekoration mere lys

Traditionelt er der kun et lys i en juledekoration, men her i 2018 behøver det ikke at være sådan. Passer ens temperament ikke til at holde øje med, hvornår dagens tal er brændt ned, kan det traditionelle kalenderlys fint erstattes af andre lyskilder.
Er man til det traditionelle kalenderlys, kan det alligevel være en god ide at tilføje ekstra lys til din juledekoration, så den også kan lyse fint de dage, hvor lyset er brændt ned lidt for hurtigt. Prøv at lægge en lyskæde i din juledekoration og se, hvordan det bidrager til stemningen og er med til at lyse dekorationen op. Alternativt kan man også, som tidligere nævnt, inkorporere fyrfadsstager i dekorationen, som kan være med til at skabe ekstra lys.

Jeg håber, vores mange bud på juledekorationen anno 2018 kan være med til at inspirere og skabe julestemningen december måned igennem.

Har du lyst til mere inspiration? Se også disse indlæg:

Find inspiration til årets adventskrans 2018

Find inspiration til årets juledekoration 2017

Brug din juletræspynt på andre månder

⇩ Find alle varerne på billederne nederst på siden ⇩

No products found which match your selection.

Farvet glas - små glasskåle i flotte farverNeder Kjærsholm Hovedgaard
Ideer til indretning med tørrede blomster
Personlig mors dags gave 2020
Badeværelses bakke med fyrfadslys
Indendørs lanterne med lyskæde
Inspiration til efterårsdekoreret lanterner
Inspiration til boligindretning med levende lys 2019
Badeværelses bakke med lille lyserød ballerina figur
Forårspynt til vindueskarmen - porcelæns blomsterløg og engle