Inspiration til juleborddækning 2020

Året 2020 har på mange måder været et år der har vendt op og ned på alting, og hvor vi har måtte gøre tingene på en anden måde, end vi plejer, og her synes julen ikke at blive nogen undtagelse. For mens vi må undvære, og skære ned på det sociale, kan behovet for at hænge fast i traditioner, og måske endda gøre noget ekstra ud af det, være stort i år. Et af de steder, vi med fordel kan gøre lidt ekstra ud af det, er ved julebordpynten. Måske er vi ikke så mange i år, som vi plejer, og derfor kan et flot dækket julebord måske være med til at udfylde lidt af det hul der vil opstå.

Men hvordan skal julebordet se ud her i 2020? Vi giver her vores bud på 5 forskellige dækkede juleborde.

Juledugen til julebordet

En flot juleborddækning startes på et flot underlag. Har du pengene, til en flot juledug, kan en sådan være med til at danne tradition og minder. Omvendt kan en juledug være svær at pynte og er måske bedre egnet til mere enkel julebordpynt. Har du et stort pyntegen, og elsker at skabe noget forskelligt fra år til år, kan pengene være givet bedre ud på en ensfarvet juledug af god kvalitet, som du kan bruge de næste mange år fremover, når julebordet skal pyntes. Den ensfarvede juledug er måske ikke det mest spændende valg, men den stiller dig til gengæld frit i forhold til valg af julebordpynt. En helt rød juledug kan eksempelvis varieres fra år til år og går aldrig af mode. Skal udtrykket på dugen varieres kan du med fordel variere dugen med forskellige julebordløbere, der enten kan lægges ned gennem midten eller lægges på tværs, som i eksemplet her.

Eksklusivt juleborddækning

I alle 5 eksempler på dækkede juleborde har vi valgt at lave en BRAMME hele vejen ned gennem midten -det gør juleborddækningen overdådig og stemningsfyldt. Samtidig giver denne opbygning alle ved bordet noget at lade øjnene gå på opdagelse i, når snakketøjet står stille.
Den nemmeste måde, at bygge sådan et julebord op på, er ved at starte med et gennemgående element. Det kan være en lang granranke, eukalyptusstilke eller en håndfuld magnolie grene eller deslige. Herefter er det blot at spæde til med den ønskede julebordpynt. Tag et kig i gemmeren og se om ikke du har nogle flotte julekugler, julefigurer eller en lyskæde der kan bruges. Det praktiske ved denne opbygning er nemlig, at den kan indeholde mange forskellige elementer og kræver således ikke nødvendigvis, at man har mange af samme slags. Start med de største elementer, og fordel den pynt der er ens jævnt hen af bordet. På den måde kan du langsomt arbejde dig frem, indtil du synes at alle huller er fyldt ud, og bordpynten synes færdig.

Julebordpynt med en lille gestus

En dejlig måde at gå til bords på er ved at blive mødt af en tallerken, der er pyntet ud over det forventede. Det højner julebordpynten og giver en følelse af eksklusivitet. Mange vælger at folde servietten på en kreativ måde, hvilket kan være en fin måde at gøre det på.
Her var vi dog valgt at bruge stofservietter og pynte dem med bånd og andre pynte elementer så som en lille julekugle, en kogle, en gylden fjer eller et stykke gran og et juleornament. Det er en fin lille gestus til hver gæst, og har du ekstra overskud, kan der ved servietten gemmes en lille besked til hver gæst, en personlig julehilsen, et citat, facts om julen eller en lille historie. Disse små ting er med til at gøre julebordet til noget særligt i en særlig tid.

Alle varer, der er brugt i indlægget, kan findes i webshoppen.
Kan du ikke finde det du søger, så er du mere end velkommen til at kontakte os. 

Se også disse indlæg:

Lille juledekoration med adventstale og kalenderlys
Inspiration til julepynt 2020 - Juletrends og tendenser
Inspiration til julebord i rosa og grønne nuancer
Udendørs julehygge - juledekoration i træbakke

Skab julehygge udendørs

Blåt julebord med blå tinsoldater og zink lysestager

Pyntede juleborde 2018

Jule bordpynt med blomster og messing