Inspiration til påskedekorationer 2026

Foråret er her – det kunne vi tydeligt mærke i weekenden, hvor solen kom frem fra sit vinterhi og bragte en række lune dage. Det betyder også, at vi endelig kan begynde at pynte op til påske! Jeg elsker denne tid på året, hvor lyset vender tilbage, blomsterne begynder at spire, fuglene synger, og hjemmet kan fyldes med fine, stemningsfulde dekorationer, der emmer af forår og påskehygge.

Med udgangspunkt i alt den nye påskepynt, vi har fået ind ad døren, har jeg lavet en række påskedekorationer i forskellige stilarter, så der er noget for enhver smag. Jeg håber, du vil lade dig inspirere og skabe dine egne helt personlige påskedekorationer i 2026.

Ideer til påskedekorationer 2026

Påske er lig med påskeæg og måske et af de stærkeste påskesymboler, vi har. Derfor er det også oplagt at lave en påskedekoration med påskeæg. Her har jeg fundet en fin plastikskål og sat to fyrfadsstager på hovedet i midten for at skabe et stabilt underlag til henholdsvis vasen og påskeharefiguren. Du kan bruge alt muligt, som du lige kan få til at passe ned i din skål.

Herefter har jeg fyldt skålen med gammelt papir og toppet med påskeæg – først hønseæg og derefter vagtelæg for at lukke hullerne. De sidste små huller har jeg fyldt ud med lyse fjer. Jeg har brugt grønne og hvide æg fra webshoppen, men du kan også sagtens lave en flot dekoration med æg, som du selv – eller børnene omkring dig – maler med vandfarver, eller hvad du nu er til.

Dekorationen kan tage sig ud på mange forskellige måder alt efter dine præferencer. Vælg en skål, du kan lide, en eller flere påskefigurer, en eller flere vaser, og top så med æg og fjer. Du kan finde flere billeder af påskedekorationer med æg nederst i indlægget.

Moderne påske deko

Er du ikke så meget til de store påskedekorationer, men foretrækker noget mere simpelt og moderne, så er en påskedekoration på en bakke måske noget for dig. En påskedekoration på en bakke eller et fad er ultra nem at lave selv – og du kan bruge mange af de ting, du allerede har derhjemme.

Her har jeg taget et stort, rustikt træfad og pyntet det med en vase med gule påskeblomster, et par messinglysestager med LED-lys, en hvid påskebonbonniere fra Räder samt matchende påskeharer og en lille keramikblomst.

Det vigtige, når du laver sådan en bakke, er at arbejde med forskellige højder, så der opstår et hierarki. Det gør dekorationen visuelt indbydende at se på. En anden ting, du med fordel kan have for øje, er at arbejde med kontraster. Hvis alt har samme farve eller tekstur, smelter det sammen, og øjet får svært ved at finde et fokuspunkt.

Det gode ved denne type dekoration er, at du kan flytte rundt, skifte ud og prøve dig frem, indtil du synes, du har et tilfredsstillende resultat.

Påskedekorationer – lav selv fra bunden

Et af de mest populære brands på vores webshop for tiden er Danas Have, som laver havepynt i rustent jern. (Tjek det lige ud, hvis du er til den slags!) Her finder du mange flotte emner til alle årstider.

Et produkt, der bare kalder på en påskedekoration, er dette flotte rustfad med silhuetter af forårsbebudere. Det kan både bruges indendørs på en lille bakke eller udendørs – alt efter, hvad du foretrækker.

Her har jeg pyntet det med små kunstige påske- og pinseliljer (brug endelig den ægte vare, hvis du er til det) og lagt mos omkring sammen med et par husløg. Jeg har afsluttet dekorationen med nogle vagtelæg og krogede grene, der er lagt løst ovenpå. Det er ret enkelt, men super effektfuldt.

Den samme type påskedekoration kan du også lave udendørs i en krukke og eventuelt supplere med et par små rustne spyd med forårsbebudere. Se vores udvalg under Danas Have her.

Udendørs påskedekorationer med rusten jern

Påskedekorationen her tager også udgangspunkt i de flotte rustfigurer fra Danas Have. Og imens ovenstående dekoration fint kunne bruges inde, så egner denne sig mest som udendørs påskedekoration. Disse to harer er vidunderlige og oplagte til en påskedekoration. Jeg har placeret den ene i midten af fadet og pyntet med mos og gule blomster omkring. Den anden hare har jeg stillet ved siden af. På den måde strækker dekorationen sig ud over dens ramme, hvilket jeg ret godt kan lide, når jeg laver udendørs dekorationer, som oftest er en del af noget større.

Dekorationen her kan sagtens laves i en havekrukke og kombineres med flere krukker og eventuelt flere harefigurer, således der bliver lavet et større påskemiljø.

Påskedekorationer i glas

At bruge et glas som udgangspunkt for en dekoration er ideelt, hvis du gerne vil lave en påskedekoration med lys. Det kan være et basic hurricane-glas som her, et stort syltetøjsglas eller en glasbowl, afhængigt af hvad du er til.

Det smarte ved denne metode er, at du sætter lyset i centrum og isolerer det fra resten af dekorationen, så du minimerer brandfare – og så er det bare stilfuldt.

Her har jeg sat mit hurricane-glas med bloklys på en rustik træbakke og pyntet med skiftevis påskeharer og pinseliljer hele vejen rundt om glasset. I hullerne imellem har jeg stukket fjer og lagt nogle enkle vagtelæg sammen med et par flotte grene, der giver det hele et rustikt udtryk.

Du kan også lave en krans af æg og lægge den rundt om glasset eller sætte glasset ned i midten af en påskekrans – der er et eksempel herunder

Påskedekorationer med blomster

Foråret af fyldt med små forårsbebudere, vintergækker, anemoner, krokus, hyacinter, påskeliljer, pinseliljer you name it. De er indbegrebet af påske og forår. Og hvorfor så ikke lave en påskedekoration med blomster fyldt på disse skønne forårsbebudere. Jeg bruger som altid kunstige blomster fordi det er det vi har på webshoppen, men her kan du altså også sagtens bruge friske blomster – de holder nok bare ikke lige så længe.
Til denne dekoration skal du bruge en bakke med en høj kant som kan skjule alle de små potter og vaser med blomster i. Herefter stiller du blomsterne i bakken med de højeste bagerst og de laveste forrest. For at give dekorationen noget karakter og personlighed har jeg sat en påskehare figur af filt i sammen med nogle stilfulde æg fra Räder. Du kan bruge lige netop den figur og de æg der taler til dig. For at fylde hullerne ud har jeg lagt en humle krans i rundt langs kanten og pyntet med fjer. Her kan du bruge mos hvis du er mere til det naturlige.

Forårsdekoration vs påskedekoration

Er du ikke så meget til klassisk påske, kan du overveje en forårsdekoration som denne. Find dine små vaser frem og fyld dem med forårets blomster, som anemoner, krokus eller ranunkler. Mellem vaserne kan du placere små figurer, der passer til forårets lyse farver, eller nogle flot dekorerede æg. Jeg har valgt disse fantasifulde blomsterbørn, som jeg synes virkelig stråler af forår.

Denne type opstilling gør sig godt i en vindueskarm, som bordpynt på et påskebord eller på en aflang bakke. Det er en enkel, men smuk måde at bringe foråret ind i hjemmet.

Din påskedekoration 2026

Når du skal lave din egen personlige påskedekoration til 2026, så husk at kigge ind ad. Hvad er du til, og hvad har du tid til? Det er helt okay at vælge den nemme løsning, hvis det passer bedst til dig. Husk også at kigge på de ting, du allerede har derhjemme – måske har du en flot bakke, påskeæg fra sidste år eller noget andet, der kan bruges. Ofte kan de ting, vi allerede har, få nyt liv, hvis vi kombinerer dem på nye måder.

Jeg håber, at dette indlæg har givet dig ny inspiration og lyst til at kaste dig ud i at lave dine egne påskedekorationer til 2026. Nederst på siden kan du finde billeder af de påskedekorationer, jeg har lavet de tidligere år.

Få mere inspiration til påske og meget mere

Vil du se flere billeder og have mere inspiration til påskedekorationer, påskekranse og bolig styling, så følg os på facebook eller instagram. Her finder du flere detaljebilleder, videoer og meget andet.

Kunne du lide dette indlæg så del det gerne med dit netværk – det betyder alverden for os.

Hjælp os med at nå ud til flere

Lignende opslag

Ideer til påskedekorationer 2025. Påskedekoration med lys. Påskedekoration i glas
Påskeborddækning - Pynt påskebordet med flot påske bordpynt
Udendørs påskedekorationer 2023 - påskedekoration i terracotta potte med påskehare figur

Adventsdekorationer fra tidligere år