⇩ Find alle varerne på billederne nederst på siden ⇩

Mange nye forårsvarer

I Stalden har vi netop fået de første forårsvarer hjem. Disse er de første, af en lang række, som vælter ind af døren de kommende uger, for selv om at kalenderen langt fra skriver forår endnu, ja så er det alligevel ved at være sæson for forårspynt til hjemmet. Blandt de nye varer er der enkelte pyntegenstande i mørke farver, men ellers er det, langt hen af vejen, de lyse nuancer der er domminerende fra nu af og det næste halve års tid frem.

En forårsklassiker i pynt til hjemmet

Blandt de nye varer er en gammel kending, de små fine blomsterløg i porcelæn. Det er en vare, vi har haft med succes igennem mange år efterhånden  – så mange år, at vi i år havde besluttet os for, at nu var det slut,  men da vi blev præsenteret for en helt række nye varianter, måtte vi lægge principperne på hylden og erkende, at de ikke var til at stå for. For hvor de fleste andre varer har deres periode, så synes blomsterløgene aldrig at gå af mode. De er elsket af unge, såvel som gamle, og selv i vores julesæson har vi folk der kommer og spørg på dem. Og det er måske slet ikke så underligt, fordi de er indbegrebet af forår og er utroligt dekorative og anvendelige i mange sammenhænge. De kan stå overalt i hjemmet, alene eller sammen med andet i en dekoration. Jeg har her brugt perlehyacinterne i en hel enkel dekoration blot sat sammen med et par små fyrfadsstager. I en sådan dekoration er det blomsterløgene der er fokuspunktet, mens krokuserne i forårsdekorationen med balletpigerne i højere grad komplementerer pigerne. På den måde kan blomsterløgene bruges på mange forskellige måder.

Skab hygge med LED bloklys

Blandt de første nye varer er også en række nye LED bloklys i friske forårsfarver. Hvor vi tidligere kun har set det klassiske hvide bloklys, så er LED bloklysene  nu begyndt at komme i mange forskellige farver med flotte overflader. Det har gjort lysene utrolig populære hos alle aldersgrupper, hvor folk vælger dem af økonomiske, miljømæssige, praktiske eller sikkerhedsmæssige årsager. Her i en endnu mørk tid er LED bloklysene gode til at skabe hygge og stemning, og med indbygget timer funktion kan de sættes til at tænde af sig selv, eksempelvis om morgenen, hvor man ellers ikke ville få tændt et stearinlys.

Giv din forårsdekoration en ekstra dimension

Med udgangspunkt i de første nye varer har jeg lavet 9 forårsdekorationer. Alle 9 opstillinger er bygget op på bakker, det er ikke tilfældigt, idet en bakke er en god måde at definere en dekoration til hjemmet på. En bakke er med til at afgrænse området for dekorationen og sætte ramme om de ting, man ønsker at fremhæve. Samtidig finder jeg det også nemmere at dekorere en bakke, fordi man her arbejder med et afgrænset område, hvor der kun er plads til x-antal ting. Det betyder ikke, at man ikke godt kan bryde rammen og dekorere udenfor bakken, men bakken er med til at give din opstilling hierarki og bestemme, hvad der er i fokus.

I denne omgang er mange af forårsdekorationerne lavet på en spejlbakke. Det gør dekorationen mere feminin og romantisk i udtrykket, men herud over biddrager det også med en ekstra dimension til de ting, der står på bakken og som bliver spejlet ned i bakken. Tag eksempelvis de små påskeharer i påskeæg på det første billede og læg mærke til, hvordan spejlet og lyset, der reflekterer ned i det, får bunden af påskeæggene til at glitre og glimte. Dette er et godt eksempel på, hvordan en spejlbakke kan fremhæve detaljer i de ting der står på den.

Se også: Farverige figurer til påske og forår

Inspiration til adventskrans 2019 - grønne led lys
Inspiration til efterårsdekoreret lanterner
Inspiration til haven 2019. Havefigurer og havepynt.
Inspiration til påske - vase med påskeophæng af papir
Moderne påskepynt 2019 - find inspiration til din påskeudsmykning
Inspiration til borddækning til konfirmation
Inspiration til boligindretning med levende lys 2019
Blåt julebord med blå tinsoldater og zink lysestager

Pyntede juleborde 2018

Juledagene nærmer sig, og inden længe sidder vi alle om det ene julebord efter det andet. Skal du stå for et af årets mange julearrangementer, har du måske allerede gjort dig tanker om bordopdækning og julebordpynt. Ellers giver vi dig her inspiration til at dække det smukkeste julebord, uanset om du er til et klassisk rødt julebord eller et mere moderne julebord med blåt julebordpynt.
Julepynt i glasklokke - nisserne fra Nääsgränsgården

Julepynt i glasklokker