⇩ Find alle varerne på billederne nederst på siden ⇩

Hvad er en påskedekoration?

Påsken står for døren, og gennem de seneste uger har vi så småt varmet op til den med diverse dekorationer og påskepynt. Men selv om at vi har lavet forårsdekorationer, der indeholder påskepynt, og pyntet til påske med påskeæg ja, så mangler vi at se nærmere på påskedekorationen. Men hvad er en påskedekoration egentlig? Det tror jeg der er delte meninger om – i hvert fald var vi ikke helt selv enige om, hvad der var en påskedekoration, da billederne til dette indlæg skulle tages. Istedet for at definere hvad en påskedekoration er, valgte vi derfor at lade begrebet stå åben og medtage påskedekorationens mange nuancer.

I en travl hverdag må man godt snyde

Der er ingen tvivl om, at de fleste vil forbinde en påskedekoration med noget med blomster og mos, men i 2017 må vi erkende, at ikke alle finder tiden og overskuddet til at bevæge sig ud i denne type af påskedekorationer. Det sagt, så findes der en nemmere måde at bevæge sig uden om det problem på, nemlig ved at bruge kunst mos. Denne løsning har vi tyet til i en af dekorationerne, hvor to kunstige mosgrene er lagt omkring en række små kirsebærtræer og herefter pyntet med påskeæg og påskekyllinger. En dekoration som denne tager ikke lang tid og kan sagtens konkurrere med en rigtig mos dekoration, hvis man ønsker dette udtryk.
Når det kommer til blomster, må man også gerne snyde lidt. Med den kvalitet kunstige blomster har i dag, kan det næsten ikke ses, at de er kunstige, og så holder de altså hele påsken og mere til. Og synes man det er snyd, ja, så kan man vælge en mellemløsning og pynte sin påskedekoration med porcelæns blomsterløg, som giver et moderne og mere minimalisktisk udtryk.

Påskedekorationen anno 2017

Når vi taler om mos, kan man spørge sig selv, om en påskedekoration overhovedet skal indeholde mos i 2017, hvor de rå materialer trender og tingene helst skal være lidt enkle? Istedet for at dække bakken med mos og pakke det hele til i pynt, kan man argumentere for at holde tingene lidt enkelt og lade basen biddrage til dekorationen, sådan som vi eksempelvis har gjort med “marmor” bakken, hvor vi har valgt at pynte den sparsomt og lade marmor looket komme til sin ret. Det samme gælder en række af de andre dekorationer, hvor eksempelvis træskiven, i sin enkelthed, får lov at fylde.

En påskedekoration anno 2017 kan således se ud på mange måder og kan med fordel laves helt enkel.

Se også 

Find inspiration til din påskedekoration 2018

Pynt til påske med påskeæg

Inspirerende forårsdekorationer 2017

Inspiration til et flot dækket påskebord

Påskebrunch vs. pynt til påskebordet

Nips til haven og terrassen - inspiration til terrasse indretning
Farvet glas - små glasskåle i flotte farverNeder Kjærsholm Hovedgaard
Ideer til indretning med tørrede blomster
Personlig mors dags gave 2020
Badeværelses bakke med fyrfadslys
Inspiration til konfirmations bordpynt 2020
Indendørs lanterne med lyskæde
Inspiration til adventskrans 2019 - grønne led lys