Find inspiration til årets julebord opdækning 2017
Julebordet
Julebordet – stedet hvor vi mødes og nyder julemaden, inden der skal danses om juletræet og gaverne skal gives. Det er her roen for alvor falder over familien efter, for nogen, en hektisk måned. Det er her det hele kulminerer ,der er ikke andet at gøre nu end at læne sig tilbage og nyde det.
Netop derfor er julebordet noget særligt og kan man lide at pynte og dække op, ja – så det her man kan give den fuld gas.
Når det kommer til julebordet og julepynt, er der stor forskel på, hvad man er til – det kan vi tydeligt mærke på de mange besøgende i Stalden. Nogle er til den klassiske udgave, mens andre bare gerne vil have et strejf af jul eller blot ønsker det festligt. Derfor giver vi her 5 vidt forskellige bud på, hvordan et julebord anno 2017 kan se ud.
1.
En flot dug, eller bordløber, kan sommetider næsten være bordpynt nok i sig selv. Her har vi lagt to sorte juleløbere på fra Ekelund med en flot kant af røde huse og hvide træer. For ikke at drukne løberen i pynt, er den øvrige pynt samlet midt på bordet mellem løberne. Som en personlig hilsen er der ved hver tallerken sat en lille fyrfadsstage og en nisse som giver julebordet lidt kant.
2.
Andet bord i rækken er dækket på en klassisk rød juledug fra Ekelund. Ned gennem midten er der lagt tre kunstige lærkegrene, hvor imellem der er sat en række små stjerne lysestager samt et par hvide julekugler. Midt på bordet er der sat et par hvide rådyr figurer sammen med tre elegante juletræer med glimmer. Som serviet er der brugt en rød hæklet karklud som er foldet og bundet med et lille stykke bånd og lagt på et stykke gran.
3.
Det tredje julebord tager udgangspunkt i de klassiske blå juleplatter. Disse er brugt på en mørkeblå hør dug, som understreger den blå farve i platterne. Vi har her valgt at lade dugen være krøllet for at give den noget mere dybde og et mere rustikt look. Ned gennem midten er der pyntet med julepynt og fyrfadsstager i gråblå nuancer som står afdæmpet i forhold til juleplatten, – herved får juleplatten lov at have magten.
4.
På det fjerde julebord er det de gyldne farver der er i fokus. Ned gennem midten er der pyntet med grå og gyldne julekugler, kæmpe agern og gyldne fyrfadsstager. Ligesom ved det første bord er der ved hver tallerken sat en personlig hilsen i form af en tindsoldat mus, han kan så sørge for ro og orden under middagen.
5.
Det sidste julebord er helt uden julepynt og ståhej. Her er der i højere grad lagt vægt på at skabe et højtideligt og stemningsfyldt bord. På en mørk bordplade (det kunne også være en dug) er der ned gennem midten pyntet med et væld af blomster i mørkerøde nuancer. Hertil er der dækket med de elegante flora tallerkener fra Royal Copenhagen, messing lysestager og gyldent bestik. Et bord som dette kan både bruges til jul og nytår.
Med dette sidste juleindlæg for i år, håber vi, at I er blevet inspireret til at dække et flot julebord. Glædelig jul.
Se evt. også disse indlæg:
Alternativer til levende lys
Brug juletræspynten på andre måder
Moderne julepynt på 7 forskellige måder
⇩ Find alle varerne på billederne nederst på siden ⇩
No products found which match your selection.
Farvede glasvaser og andet farvet glas til boligen
Tørrede blomster og buketter til boligen
Ideer til en personlig mors dags gave 2020
Skab lys i vintermørket med flotte fyrfadsstager
Brug din lyskæde indendørs efter jul
Inspiration til pyntning af lanterner
Skab en hyggelig indretning med levende lys
Pynt hjemmet med søde ballerina figurer
Forårspynt til vindueskarmen