HÅNDKLÆDER OG VISKESTYKKER

Lækre økologiske viskestykker og håndklæder fra Ekelund

De eksklusive økologiske viskestykker og håndklæder fra Ekelund er et kvalitetsbevidst valg. De flotte mønstrede håndklæder med motiv giver liv og karakter til et hvert køkken og badeværelse. Dermed kan du gøre op med de traditionelle kedelige tekstiler, som ellers ses mange steder. Udover de smukke viskestykker med naturmotiver, findes også herlige motiver med Alfons Åberg, Peddersen og Findus og ikke mindst de kære Mumitrolde. Her er virkelig noget for enhver smag. Der skelnes mellem håndklæder og viskestykker, men Ekelund viskestykker kan også med fordel bruges som små håndstykker.
Alle disse tekstiler tørrer fantastisk godt og er således ikke bare utrolig flotte, men også særdeles effektive. Et godt tip er at lægge viskestykkerne i koldt vand natten over, hvorved  fibrene udvides, således de får nemmere ved at optage væsken. På den måde undgår man at skulle vaske viskestykkerne en masse gange, før de tørrer ordentligt.

Det svenske firma, Ekelund, har eksisteret siden 1692. Firmaet producerer boligtekstiler af utrolig høj kvalitet som er at sammenligne med danske Georg Jensen Damask. Her i Stalden er vi virkelig begejstrede over de lækre tekstiler, der holder både form og farver i rigtig lang tid. Mange af vore kunder til disse varer vender også trofast tilbage, når de opdager kvaliteten af produkterne. De fleste tekstiler fra Ekelund kommer i en flot lille gaveæske, og er dermed oplagt at forære som værtindegave i stedet for en blomst. Se også vores udvalg af karklude.