FYRFADSSTAGER
Store og små fyrfadsglas
Små fyrfadsstager kan forvandle enhver bordopdækning, dekoration eller pyntefad til et stemningsfuldt element i boligindretningen.
Vi danskere elsker at hygge, og der er ikke noget, som spreder mere hygge end levende lys og LED lys. Små fyrfadsstager kan placeres overalt og blive små intense stemningsskabere. Fyrfadsstager beskytter ikke bare vægen mod vinden, men er også særligt stemningsfulde, fordi lyset ofte reflekteres i stagen og spreder et hyggeligt lys.
Særligt fyrfadsstager i farvet glas kan sprede et helt særligt lys og skabe en hyggelig stemning selv i husets mørkeste kroge. Fyrfadsglas afgiver nemlig farvede reflektioner til sine omgivelser og skaber dermed ekstra stemning.
Men også keramik fyrfadsstager kan have sin charme, selvom materialet ikke tillader den samme lysgennemtrængning. Keramik stager kan nemlig noget andet end fyrfadsglas, ofte har de en spændende form, og et mere kunstnerisk udtryk, som gør dem dekorative selv uden lys i.
Foruden glas og keramik finder du også mange andre fyrfadsstager af krystal, metal og mange andre materialer. Hvert materiale er med til at give stagen karakter og er afgørende for, hvilket lys de spreder i rummet. Ofte vil man se, at en stage af metal er perforeret i et flot mønster, der kan give en flot skyggeeffekt, når der tændes lys i den. Hvert materiale har sine styrker og svagheder.
Her på Neder Kjærsholm Hovedgaard holder vi meget af lys, levende eller LED, hvorfor der altid er tændt lys i vores mange fyrfadsstager i Stalden. Det skaber en hyggelig hjemlig atmosfære, og giver liv i de mørke kroge, uanset hvilken årstid, vi har.
- Sortering Standard
- Vis 32 produkter pr. side