JULETRÆSPYNT

Juleophæng, juleornamenter & andet pynt til juletræet

“Juletræet med sin pynt, venter på vi får begyndt…” Sangen siger det hele – juletræet er noget særligt. Det står der i stuen og stråler og vidner om, at nu er det endelig blevet juleaften. De fleste har helt særlige traditioner omkring juletræet – hvilket et det skal være, hvornår og hvordan det skal købes, hvem der skal pynte det og med hvad og hvilke sange, der skal synges omkring det. Der er intet overladt til tilfældighederne, når det kommer til noget så centralt i julen som juletræet.
Men intet juletræ uden juletræspynt. Uden pynt ville det jo blot være et grantræ. Julehjerter, julestjerner, juletrommer, dannebrogsflag, lametta, kræmmerhuse og juleornamenter er ofte faste bestanddele på et smukt pyntet juletræ. Jeg har set meget juletræspynt og mange pyntede juletræer gennem tiden og fælles for dem alle er, at de altid er meget personlige. Både de, der er stilfuldt pyntet med smukke julehjerter, de der er pyntet med arvet juletræspynt, de der er pyntet med børnenes forskellige juleophæng, og de der er pyntet helt minimalistisk med kogler og røde sløjfer.

Juletræspynt kan bruges på mange måder – find inspiration her.