Pynt til påske i et moderne hjem
Påskepynt i et moderne hjem synes måske ikke i første omgang at hænge sammen. Måske tænker du, som jeg, på de hjemmelavede påskekyllinger af gule pompom’er, som man lavede som barn eller andre former for hjemmelavet påskepynt, som vi kender det hjemme fra vores bedsteforældre. Det er påskepynt, som bringer minder frem fra barndommen. Hjemme hos os såede vi karsefrø på puder af bomuldsvat og lavede landskaber med små gule kyllinger og plyssede lam og får. Til påskefrokosten blev der kogt æg med løgskaller og frugtfarve, så æggene fik spændende farver, og bagefter blev de udsmykket med fine tuschtegninger. Det var i høj grad en påske på børnenes præmisser, men måske ikke ligefrem det man i dag forbinder med en moderne indretning. Der er dog ikke nogen grund til slippe traditionerne og lade være med at pynte til påske, for påskepynt kan sagtens være en del af en moderne boligindretning.
Påskepynt og retro keramik
Vil man gerne pynte til påske på en moderne måde, handler det om at finde noget, der passer ind i ens boligindretning. Er du eksempelvis hoppet med på bølgen af retro keramik og det rustikke udtryk, handler det om at finde noget påskepynt, som passer i den stil. Her er de nye påskekyllinger fra Nääsgränsgården et godt match. De afdæmpede farver og deres ru overflade blender godt ind i de brunlige nuancer og det rustikke udtryk, og giver samtidig et humoristisk indspark til keramikkens form.
Minimalistisk påskepynt
Er man til det mere minimalistiske, kan man med fordel vælge noget påskepynt i neutrale farver med et lidt mere stilrent udtryk. Det kunne eksempelvis være et par hvide blankglaserede påskeharer med træhoveder eller hvide påskeharer med småblomstrede kroppe. Denne type af påskepynt kan passe ind næsten overalt og kombineres med de farver, der indgår i ens boligindretning – påsken kan være mange andre farver end gul.
Klassisk gult påskepynt
Er man nu mest til gule påskekyllinger, kan det sagtens også være en del af en moderne påske. Alverdens nuancer af gul er i disse tider på højeste mode, og det er derfor ikke svært at placere et par gule påskekyllinger blandt hjemmets øvrige nipsgenstande. Det handler om ikke at lade det stå alene, men derimod at kombinere det med moderne brugskunst.
Påskepynt fra Maileg
At påskepynt ikke kun hører fortiden til, vidner Mailegs nye sortiment af påskeharer også om. Hvor Maileg tidligere primært har satset på julpynten, så er de i år også for alvor gået ind på markedet for påskepynt med en serie af nye fine påskeharer og stilfulde ornamenter. Er man til denne stil, kan de med fordel indgå i en flot påskeopstilling på en bakke, hvor der kan pyntes med anden påskepynt i matchende farver.
I vores webshop har vi et stort udvalg af forskellige typer påskepynt. Du kan finde vagtelæg, hønseæg og gåseæg i mange farver og former. Påskekyllinger og høns, hvor der både er nuttede, skøre og sjove af slagsen. Påskeharen er også en af favoritterne blandt påskepynten hos danskerne, ligesom de søde påskelam også altid er et hit. Gå på opdagelse i vores velassorterede kategori med påskepynt og bliv inspireret til at lave din egen version af påsken 2019.
Se også disse indlæg fra sidste år:
Find inspiration til din påskedekoration 2018
⇩ Find alle varerne på billederne nederst på siden ⇩
No products found which match your selection.
Farvede glasvaser og andet farvet glas til boligen
Tørrede blomster og buketter til boligen
Ideer til en personlig mors dags gave 2020
Skab lys i vintermørket med flotte fyrfadsstager
Brug din lyskæde indendørs efter jul
Inspiration til pyntning af lanterner
Skab en hyggelig indretning med levende lys
Pynt hjemmet med søde ballerina figurer
Forårspynt til vindueskarmen