Skab en hyggelig indretning med levende lys

Julen er for længst ovre og julepynten pakket væk, men måske savner du, som jeg, julens hygge og stemningen fra de mange lys. Det er ikke så svært at forstå, hvorfor mange synes, at januar er svær at komme igennem. Fra hyggeligt samvær med familien, lyskæder i alle haver og levende lys, der flittigt tændes hver dag, kan januar synes trist og mørk, når det hele pakkes væk. Vi kan naturligvis ikke holde fast i julen, men vi kan forsøge at skabe en hyggelig indretning med levende lys, som kan give den samme hyggefølelse, som vi kender det fra december.

Levende lys på to forskellige måder

Levende lys kan inkorporeres i den daglige boligindretning på mange måder. Fra egne dekorationer, der er bygget op omkring det levende lys, til mere diskrete fyrfadsstager der placeres ude blandt de øvrige pyntegenstande. Det ene udelukker ikke det andet,- hvor dekorationen centreret omkring lyset egner sig godt til der hvor familien samles, så kan fyrfadsstagerne være med til at skabe lys og hygge ude i krogene.

Nyd fordelene ved kunstige LED fyrfadslys

Sidstnævnte er en særdeles effektiv måde at skabe en hyggelig indretning på her i de mørke vintermåneder. I stalden på Neder Kjærsholm er vi de seneste år blevet rigtig glade for kunstige LED fyrfadslys. Da vi i sin tid skiftede over til elektriske LED fyrfadslys, var det primært for at skabe et bedre og sundere indeklima, men løsningen viste sig hurtigt at have andre væsentlige fordele. Med en timer funktion på 6 timer tændes lysene helt automatisk hver dag, når solen går ned og mørket falder på – det gør det nemt at tænde “levende lys” i enhver afkrog af huset, fordi vi hverken skal tænke på at tænde eller slukke det. Samtidig kan vi pludselig opleve glæden ved at komme hjem til et mørkt hus, hvor fyrfadslysene står og glimter i hvert hjørne, hvilket kun forstærker følelsen af hjemmelig hygge.

Find en fyrfadsstage der passer til dine pyntegenstande

Der findes i dag mange flotte fyrfadsstager, som næsten i sig selv kan udgøre pynten i hjemmet, men det er samtidig også muligt at finde mere neutrale fyrfadsstager, som ikke gør det store væsen af sig. Ønsker man at sprede lyset omkring i huset kan man passende se, hvilke fyrfadsstager der vil passe til dette. Nogle steder vil en flot fyrfadsstage kunne være med til at understrege farverne i pyntegenstandene og bidrage til opstillingen, mens det andre steder vil være fint blot at vælge en helt enkel og neutral fyrfadsstage som blot spreder lys. Prøv eventuelt med en fyrfadsstage af hver slags og se hvilken forskel det gør.

Tag et kig på billederne og lad dig inspirere.

Se også disse indlæg:

Dæk et flot bord med Ekelund bordløbere

Pynt hjemmet med søde ballerina figurer

Forårspynt til vindueskarmen

⇩ Find alle varerne på billederne nederst på siden ⇩

Inspiration til haven 2019. Havefigurer og havepynt.
Inspiration til påske - vase med påskeophæng af papir
Moderne påskepynt 2019 - find inspiration til din påskeudsmykning
Inspiration til borddækning til konfirmation
Inspiration til boligindretning med levende lys 2019
Blåt julebord med blå tinsoldater og zink lysestager

Pyntede juleborde 2018

Juledagene nærmer sig, og inden længe sidder vi alle om det ene julebord efter det andet. Skal du stå for et af årets mange julearrangementer, har du måske allerede gjort dig tanker om bordopdækning og julebordpynt. Ellers giver vi dig her inspiration til at dække det smukkeste julebord, uanset om du er til et klassisk rødt julebord eller et mere moderne julebord med blåt julebordpynt.
Julepynt i glasklokke - nisserne fra Nääsgränsgården

Julepynt i glasklokker

Juledekoration 2018 - kalenderlys glas med papirklip og lyskæde
Find inspiration til din adventskrans 2018 - rød hvid adventsdekoration med krybbespil