Skab lys i vintermørket med flotte fyrfadsstager
I Danmark er vi, fortsat, en af de nationer der brænder aller flest levende lys – og det tror fanden (det skal nok formuleres lidt mere politisk korrekt) når vi skal have sådan et vejr som vi oplever for tiden. Dage med regn og rusk, hvor solen aldrig rigtig synes at stå op. På sådanne dage er man nødt til at skabe lys i mørket på en anden måde og her er fyrfadslyset blandt danskernes favorietter. Fyrfadslys er nemlig små og uforpligtende og koster ikke alverden. Vi har derfor valgt at se lidt lærmere på fyrfadslyset og give jer lidt inspiration til, hvordan de kan bruges i boligindretningen.
Fyrfadslys på badeværelset
Har du nogensinde prøvet at komme ind på et badeværelse med levende lys? Ja måske, men det sker ikke så ofte, for selv om vi er glade for levende lys, så er vi også bange for brændfaren og det ligger dybt i de fleste af os, at man ikke skal gå fra levende lys. Derfor kan det være svært at have levende lys på badeværelset. Men i disse tider, hvor LED lysene vinder indpas, så kan det ikke længere bruges som undskyldning. “Levende lys” på badeværelset skaber nemlig en helt utrolig effekt af hygge. Uanset om man kommer som gæst, eller det blot er en selv, så giver hyggen fra fyrfadslysene en følelse af eksklussivitet og gør at man føler sig godt taget af.
Og kan et par enkelte fyrfadslys skabe den effekt, så er det værd at overveje, om ikke det var værd at prøve. Vi giver her to eksempler på badeværelses bakker med fyrfadsstager, men fyrfadslysene kan også sagtens stilles på kanten af badekaret, i vindueskarmen eller på et lille bord på badeværelset, hvis man har sådan et.
Levende lys i vinduerne
Når vi skal placere fyrfadsstagerne rundt i vores boligindretning er vindueskarmene et oplagt sted. Når mørket falder på, står vinduerne som mørke huller langs væggene, og mens nogle foretrækker at holde mørket ude, ved at rulle gardinerne for, så synes andre at foretrække mørket.
Trækker man ikke gardinerne for, kan man med fordel udnytte den kontrast de mørke vinduer giver, hvis man stiller levende lys i vindueskarmene. Ikke alene skaber lyset kontrast til mørket, men det giver også nogle flotte reflektioner i vinduesglasset. Er lyset strækt nok vil vinduesrammen blive lyst op og dermed være med til at forstærke effekten. Går man tur i et villakvarter efter mørkets frembrud synes husene med levende lys i vinduerne også mere hyggelige end andre.
Fyrfadsstager på en bakke
Skal fyrfadsstagerne stå på spisebordet eller køkkenbordet, kan man med fordel lave en lille bakke med en kombination af fyrfadsstager og pyntegenstande. På den måde bliver der skabt en lille ramme om det, hvilket ofte også kan gøre det lettere at få det stillet rigtig an. Har man sine fyrfadsstager anrettet på et lille fad er de også hurtige at flytte, hvis man ønsker at tage dem med ind i stuen, eller hvis bordet blot skal bruges til noget andet.
Tag et kig på billederne og lad dig inspirere.
Alle varer der er brugt i indlægget kan findes i webshoppen.
Kan du ikke finde det du søger så er du mere end velkommen til at kontakt os.
Del dette opslag med venner
Se også disse indlæg:




