Efterårsdekorationer ved hoveddøren
Nu har jeg de seneste uger snakket om efterår og lavet efterårsopstillinger, alt imens vejret udenfor bliver ved med at arte sig, som om det er sommer. Det virker næsten lidt op af bakke endnu engang at fokusere på efteråret. Med det sagt, så begynder birketræerne op af alleen alligevel at blive gule, og man kan se på de øvrige træer, at de har mistet den kraftige lysgrønne farve og er blevet lidt visne i bladspidserne. Når jeg går mig en tur igennem haven, er der ikke mange blomster tilbage, og krukkerne ved hoveddøren kalder på nyt liv. Så selv om at det endnu føles som sommer, så skal de af os, der ynder at pynte lidt ved hoveddøren, snart til at overveje, hvad der skal overtage sommerblomsternes plads. Har man lyst til at klemme det sidste ud af sommeren og overskud til at skifte ud jævnligt, kan man passende pynte med nogle af de sene sommerblomster, som endnu står og strutter. Ellers kan man se lidt længere frem og komme mørket i møde med et par flotte lanterne, som man evt. kan vælge at pynte for at gøre dem lidt farverige. De vil stå flot fra nu af og helt frem til foråret og kan både passe til en efterårsudsmykning og senere lidt jul. Der er mange muligheder for at skabe lidt liv og en varm velkomst ved hoveddøren, selvom at sommeren er ved at være ovre. Jeg vil lade billederne tale for sig selv, og håber de vil inspirere.
Farvede glasvaser og andet farvet glas til boligen
Tørrede blomster og buketter til boligen
Ideer til en personlig mors dags gave 2020
Skab lys i vintermørket med flotte fyrfadsstager
Brug din lyskæde indendørs efter jul
Inspiration til pyntning af lanterner
Skab en hyggelig indretning med levende lys
Pynt hjemmet med søde ballerina figurer
Forårspynt til vindueskarmen